Felis Danica får officiel godkendelse af Kattepasser-kursus
Vi er rigtigt glade for at kunne fortælle jer, at hvis man har brug for et kattepasserkursus, fx i forbindelse med kattebekendtgørelsen eller andre tiltag - eller fordi man skal arbejde på internat el.lign. - så er man dækket ind med Felis Danicas Diplomopdrætter- og kattepasseruddannelse
Vi har fået godkendelse fra Fødevarestyrelsen.
Vi har fået godkendelse fra Fødevarestyrelsen.
Med den nye opdeling i 2 moduler pr dag, betyder det, at man skal have bestået modulerne 2A, 2B, 3A, 3B, samt 4A for at få diplom som kattepasser. Modul 1A, 1B, og 4B kan tilvælges.
Det betyder også at vi kan tilbyde kurserne til interesserede, der ikke er medlem af en hovedklub under Felis Danica.
Det er selvfølgelig stadig forbeholdt FDs opdrættere at blive Diplomopdrætter. Og har man et diplom af ældre dato, så kan der komme opdateringer til disse.
Felis Danicas mentorråd står som sædvanligt for udvikling og afholdelse af de enkelte kursus-moduler, og står klar til at tage godt imod eventuelle deltagere, der ikke allerede er medlem af en af vores hovedklubber.
Men det vigtigste her og nu er: som diplomopdrætter har man nu fået det blå stempel på, at man er kvalificeret som kattepasser. Det vidste vi godt, at I var - og nu er det officielt.