OPDATERET: Hvordan tolker man 300-km reglen?

Vejledning til titeltagning efter nye regler - OPDATERET 10.12.24

VI HAR NETOP FÅET EN OPDATERING FRA FIFE VEDR. 300 KM REGLEN:

UPDATE 10.12.2024
When a request is made to register the title GIC/GIP or SC/SP, it does not matter when the certificates were obtained. They could be even all obtained in 2024 when registering the title in 2025, under the rules valid as from 01.01.2025.

Lad os tage et eksempel med en GIC titel:

Jeg har været på 4 udstillinger på Sjælland – Hedehusene, Knabstrup, Køge og Haslev. De 4 udstillinger ligger ret tæt på hinanden, og skal derfor opfattes som en ”gruppe” af udstillinger.

Skal jeg finde 2 udstillinger, der ligger 300 km væk fra disse 4 udstillinger må jeg kigge på den af disse udstillinger, der ligger tættest på den udstilling, jeg har udset mig.

Kigger jeg fx. på:

  • Hadsten, er den ikke 300 km væk fra Knabstrup, og dur derfor ikke som + 300 km udstilling.
  • Herning Messecenter er ikke bedre - under 300 km væk fra Knabstrup.
  • Nørre Sundby: se her er der bid. Her er vi mere end 300 km væk fra Knabstrup

Vender vi den om, og siger at jeg har været på 4 udstillinger i Jylland, kunne det se således ud: Nørre Sundby,  Hammel, Herning og Vamdrup. Så kigger jeg efter 2 udstillinger på Sjælland og må starte med udgangspunkt i Vamdrup, som ligger tættest på Sjælland - der er bare ikke nogen udstilling, der ligger +300 km væk fra Vamdrup.

Så opsummering: du kan køre efter de gamle regler, altså:

  • 6 certifikater i 3 lande eller
  • 8 certifikater i 2 lande

eller. du kan vælge 2 udenlandske udstillinger, der ligger min. 300 km væk fra de øvrige, så du kan nøjes med :

  • 6 certifikater i 2 lande, hvis de 2 udenlandske udstillinger ligger min. 300 km væk fra dine øvrige udstillinger