Karantæneregler

Hvis en eller flere katte hos en opdrætter, der er medlem af en af Felis Danicas hovedklubber, bliver syge af en af de nedenstående sygdomme, er samtlige katte i katteriet omfattet af Felis Danicas Karantænebestemmelser. 

Det er opdrætterens ansvar, at overholde Karantænebestemmelserne, men i alle tilfælde er det nødvendigt at konsultere en dyrlæge, for at få stillet en korrekt diagnose og behandling. 

Der kan søges råd og vejledning hos hovedklubbernes konsulenter, og man kan meddele sin klubs sygdomskonsulent, at man er i karantæne. 

Evt. karantæne træder i kraft, uanset om dette er meddelt klubben eller ej. 

Karantæne betyder at al handel, avl og udstilling fra katteriet stoppes i en periode. Varigheden af karantænen angives under de enkelte sygdomme som er medtaget i karantænebestemmelserne.
Raskmelding kan ske når ingen dyr er klinisk syge og de foreskrevne kontrolprogrammer for de enkelte sygdomme er fuldført.

2. Sygdomme omfattet af karantæne

2.1 Kattesyge
2.1.1. Forårsages af et parvovirus. Inkubationstiden er 2-10 dage. Sygdommen præges af feber, diarre og opkastning. Blandt uvaccinerede katte, især killinger, kan op til 75% af de smittede katte dø af sygdommen indenfor for de første 3-5 døgn efter symptomers opståen. Sygdommen ses oftest på landet blandt uvaccinerede katte. På grund af den gode beskyttelse vaccination giver, kræves basisvaccination, som består af 2 vacciner med 3-4 ugers mellemrum når katten er over 9 uger og derefter årlig revaccination.

2.1.2 Ved udbrud af kattesyge skal al handel, avl og udstilling af dyr fra bestanden standses i 6 uger efter raskmelding af bestanden. Rengøring af katteriet skal ske efter anvisning fra dyrlægen.

2.2 Katteinfluenza
2.2.1 Forårsages af to virus Felin Herpesvirus ( FHV-1 ) og Felin Calicivirus ( FCV ). Inkubationstiden er typisk 2-10 dage. Symptomerne minder meget om hinanden med feber, øjenbetændelse, næseflåd, nysen og evt. lungebetændelse. Ved calicivirus er der typisk også sår i mundhulen. Både vaccinerede og uvaccinerede dyr kan være raske smittebærere af begge virus. Avlere skal derfor være særlig agtpågivende overfor eventuelle moderdyr, som har haft katteinfluenza. Vaccinerede dyr kan godt blive syge, men som regel i en meget mildere form.
Den bedste beskyttelse er basisvaccination, som beskrevet under kattesyge, og derefter årlig revaccination af katten.

2.2.2 Ved udbrud af katteinfluenza i en bestand skal al handel, avl og udstilling af dyr fra bestanden standses i 2 uger efter raskmelding af bestanden.

Kommentar:
Det er her vigtigt at skelne mellem et egentligt udbrud af sygdommen og at bestanden huser raske smittebærere. Undersøgelser viser, at der kan påvises f.eks. Felin Herpesvirus hos 80-100 % af alle katte. Det vil være fornuftigt altid at oplyse avlere om det hensigtsmæssige i at opdele bestanden i mindre enheder.
Kommentar: Vaccinations intervallet er et år. Der kan i fremtiden ske ændringer i intervallet, hvis det gennem undersøgelser viser sig, at visse vacciner kan beskytte tilstrækkeligt i mere end et år.

2.3 Smitsom bughindebetændelse(FIP)
Slettet på Plenarforsamlingen 2007

2.4 Katteleukæmi (FeLV)

2.4.1 Katteleukæmi forårsages af et Retrovirus FeLV, som katten kan smittes med allerede før fødslen, via modermælken og senere i livet. Smittespredning kræver tæt kontakt mellem kattene f.eks. via bidsår, madskåle og parring. Symptomerne på katteleukæmi kan være meget varierende herunder svulst af lymfeknuder, anæmi og blodig diarre. I praksis stilles diagnosen ud fra en blodprøve og et test-kit. Tages prøven på en syg kat er prøven meget sikker og katten bør straks isoleres og i mange tilfælde aflives. Til gengæld er en positiv prøve på en rask kat mindre sikker. Der kan være tale om en rask smittebærer som over noget tid vil rense sig for infektionen, eller det kan være en kat som langt senere udvikler leukæmi. Derudover ved man, at på nogle katte kan virus forsvinde fra blodcirkulation og i stedet være skjult i kattens genetiske materiale. Disse katte er negative på de almindelige test kit, og kan kun findes ved en særlig undersøgelse PCR (Polymerase Chain Reaction). Denne PCR undersøgelsen foretages ikke rutinemæssigt på almindelige laboratorier endnu.

2.4.2 Har man stillet diagnosen FeLV skal katten straks isoleres og al avl, handel og udstilling skal stoppes indtil katteriet har gennemført hele kontrol programmet.

2.4.3 Kontrolprogram for FeLV infektioner:

1. Test alle katte for FeLV 
2. FeLV positive katte separeres fra FeLV negative. Almindelige karantænebestemmelser oprettes 
3. Efter 12 uger retestes alle dyr 
4. Alle FeLV positive katte betragtes som permanent viræmiske og bør aflives/ holdes i permanent isolation. FeLV negative katte betragtes som værende fri. Hvis nogle af de under punkt 2. negative katte nu er positive, da vendes tilbage til punkt 2. 
5. Alle katte retestes efter 6 måneder. Er alle katte FeLV negative kan karantænen ophæves, ellers vendes tilbage til punkt 2. 

Det er muligt at vaccinere mod leukæmi, hvilket giver en beskyttelse til omkring 95% af kattene. Enhver vaccination bør indledes med at katten testes FeLV negativ. Ved introduktion af nye katte i besætningen anbefales det at de også testes for FeLV.
Katte kan godt testes, selv om de er blevet vaccineret mod leukæmi.

2.5 FIV
2.5.1 FIV forårsages af et lentivirus i Retrovirusfamilien. Inkubationstiden er lang, og kan strække sig over flere år. Smitteoverførsel formodes at være primært via spyt og blod i forbindelse med bidsår. Det er ikke almindeligt at smitte spredes fra en hunkat til dens killinger. Katte kan leve med FIV i mange år uden at sygdommen bryder ud. FIV er i høj grad en sygdom som rammer fritlevende intakte hankatte. Når sygdommen bryder ud er de almindeligste symptomer vægttab, feber, diarre og mundhulebetændelse. Diagnosen stilles ud fra en antistofbestemmelse i en blodprøve. En positiv prøve anses for at være ret sikker, idet tilstedeværelsen af antistoffer er ensbetydende med at katten udskiller virus. 

2.5.2 Ved forekomst af FIV skal al handel, avl og udstilling af dyr fra bestanden standses i 4 uger efter raskmelding.
Positive bør straks isoleres og hvis de er syge evt. aflives. Alle dyr testes 2 gange med 3 måneders interval før katteriet kan raskmeldes.

2.6 Ringorm
2.6.1 Ringorm er en smitsom svampeinfektion i huden, der typisk forårsager håraffald og skældannelse i pletter. Hos kat er 90% af infektionerne med svampen Microsporum canis (M. canis). Denne svamp giver infektion i huden hos mange andre arter heriblandt hund og mennesker. Ringorm er mere almindelig hos unge dyr og langhårede katte. For at stille diagnosen ringorm benyttes flere metoder. Dyrkning af svampen på et vækstmedie er rimelig pålidelig og kan kombineres med Woods lampe og direkte mikroskopi af hår. Stilles diagnosen Ringorm skal alle katte i besætningen behandles, langhårede dyr evt. klippes i bund og omgivelserne renses f.eks. med Virkon S to gange om ugen. Behandling af kattene med Griseofulvin ( Likuden M 125mg, der skal søges dispensation fra lægemiddelstyrelsen) i 6 uger eller med Itraconazole (Sporanox) er effektivt. Griseofulvin kan bruges til killinger ned til 6 ugers alderen. Drægtige hunkatte må ikke få Griseofulvin, da det er fosterskadende.

2.6.2 Er der fundet ringorm i et katteri skal al avl ,handel og udstilling standses i 4 uger efter raskmelding. Tidligst 6 uger efter sygdommens udbrud foretages fornyet kliniks undersøgelse med dyrkning fra alle kattene i bestanden. Er alle prøver negative kan kattene raskmeldes.

2.7 Chlamydia
2.7.1 Chlamydia forårsages af en speciel bakterie Chlamydophila felis. Inkubationstiden er 3-10 dage. Symptomerne er i begyndelsen karakteriseret ved rødme og klart flåd fra et øje og senere flåd fra begge øjne og næseflåd. Smitte overføres via direkte kontakt mellem kattene og dråbeinfektion. Sygdommen kan vare i flere uger. Der er raske smittebærere og chlamydiose er især et problem i katterier. I katterier, hvor Chlamydia er et problem, er den bedste beskyttelse mod klinisk sygdom vaccination og opdeling af kattene i mindre enheder. Kattene bør basisvaccineres 2 gange med 3-4 ugers mellemrum og derefter årlig revaccination. Den vaccine som er tilgængelig på det danske marked er en dræbt vaccine og kan ikke give anledning til udbrud af Chlamydia. 

2.7.2 Ved udbrud af Chlamydia skal al handel, udstilling og avl fra bestanden standses i 2 uger efter sidste udbrud af sygdommen.

Rev: Korsør 18.02.2007