Den øverste myndighed
Plenarforsamlingen er Felis Danicas øverste myndighed. Felis Danicas klubber er repræsenterede på plenarforsamlingen i forhold til deres medlemstal. Fordelingen foretages efter den d'Hondtske metode med 21 mandater, dog således at hver klub mindst har 1 mandat. Ingen klub kan have mere end 50% af stemmerne.
Ordinær plenarforsamling afholdes hvert år, typisk den sidste søndag i februar. Udover plenarerne så har en repræsentant for hver specialklub taleret på plenarforsamlingen, dog kun i forhold til emner, der vedrører den pågældende specialklubs interesseområde.